Hvis i er bange for nåle eller blod så lad være med at læse videre.

Jeg har været på Århus sygehus for at få taget blodprøver inden Fu1. Nøjj!! jeg er ikke bange for nåle (og det er jeg stadig ikke) for jeg har fået taget så mange blodprøver i mit liv allerede og jeg kommer som regel ud på den anden side med et meget lille nålepriksmærke og intet andet. Men denne gang er jeg da blevet mærket.. Haha.. Får normalt taget blodprøver i hånden, for blodårene i armbøjningen ligger meget yderligt og kan derfor smutte rundt under huden og være svære at ramme. Den søde bioanalytiker mente nu han ville prøve armbøjningen en enkelt gang alligevel for han mente det ville være lige så vanskeligt at tage blodprøven i hånden. Det lykkedes med det samme og jeg mærkede næsten ikke noget til det, men der gik åbenbart hul på blodåren, så der løb lidt blod ud i vævet også. Det så meget mærkeligt ud, for jeg kunne se at underhuden blev helt blå-lilla og overfladen bulede ud.. lidt ligesom en vabel, men med blod i.



Jeg skulle møde fastende, men har spist noget morgenmad mens jeg skrev her. Det trængte jeg til. Sulten var da vist det værste ved dagens oplevelse indtil nu.

Undskyld det (for nogen) lidt ulækre emne så tidligt en mandag morgen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar