Nå det var heldigvis mig der havde misforstået det med de 1200 kcal. Det er heldigvis 1800 kcal om dagen når man har nået sin målvægt. Det gør mig noget mere tryg.
Jeg har fortalt min søster om operationen idag, og hun var heldigvis meget sød og forstående. Hun synes også at det er bedre med en operation og de bivirkninger den kan have end at jeg får diabetes eller dør af en blodprop som 45 årig ligesom vores onkel. Nu skal jeg bare have mandet mig op til at fortælle det til min mor. Det bliver noget værre, så det bliver først når jeg ved helt sikkert om det bliver aktuelt.
Jeg har forresten ringet til Århus Sygehus for at høre om min henvisning. Den søde sekretær fortalte at de på onsdag har sat ekstra mandskab af til at lave nye tider til GBY'er i fremtiden, så de kan tage flere patienter ind og nedbringe ventetiden. Deres læger har fået udvidet deres arbejdstider og den omrokering har taget noget tid, men er godt nyt for fremtidige fedmeopererede på længere sigt. Jeg får nok svar sidst på ugen.

mandag den 5. oktober 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar