Jeg ringede til patientvejledningen i går, men de vil have at jeg har et brev fra sygehuset inden de kan omvisitere. Så jeg ringede tilbage til sygehuset og den søde sekretær ville sende et brev med det samme om at de ingen tider har før 2011. Jeg kan så ringe til patientvejledningen igen i morgen eller mandag og blive omvisiteret. :)
Jeg må sige at jeg var noget overrasket over at jeg fik den besked fra sygehuset i går. Havde jo læst i en tråd på et forum om en anden der skulle til en vurderingssamtale på Århus sygehus først og skulle vente 7 måneder på den. Hun havde ringet alle mulige steder hen og havde fået at vide det ikke kunne lade sig gøre at blive omvisiteret. Så jeg er meget overrasket og meget meget glad. :)
Nu kan jeg så gå og blive nervøs for at det er en fejl eller at jeg bliver afvist til Fu1, men hvorfor skulle de gøre det? På privathospitalet kan de da være ligeglade med om jeg har bmi 39 eller 40. De får jo penge for at operere mig, så hvis ikke der er medicinske grunde til at afvise mig, så får de jo også mest ud af at lade mig blive opereret. Jeg håber i hvert fald det er sådan det hænger sammen. :D
Jeg holder nok ikke op med at bekymre mig før jeg ligger på OP bordet og de siger godnat :D

torsdag den 15. oktober 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tillykke med din operation - jeg håber det går godt :)
SvarSlet