tjah.. jeg venter stadig.. Det er nu en uge siden at min læge sendte henvisningen men jeg har ikke hørt noget endnu fra Århus sygehus. Jeg kan heller ikke regne med at høre noget endnu, det ved jeg godt, men jeg er frygteligt utålmodig.
Jeg har spist forfærdeligt usundt de sidste par uger. Jeg tror det er en kombination af stress over usikkerheden i min situation og et underbevidst ønske om at tage på så jeg har et bmi på 40. Jeg tror også jeg har taget en hel del på

Hvis jeg får afslag er jeg nok snart klar til en ny henvisning, og hvis jeg bliver henvist til Fu1, må jeg så se hvad jeg gør. Måske kan jeg få ændret min startvægt, men det må jeg tage som det kommer.
Jeg er begyndt at tænke meget på operation og risiko og følgevirkninger og langsigtede bivirkninger. Det er ret skræmmende at tænke på hvad der kan gå galt og hvad der stadig er ukendt. operationen har ikke været brugt længe nok til at man kan sige noget generelt om følgevirkninger efter 20-30-40 år. Jeg er ikke fyldt 30 år endnu, så jeg skulle gerne have mange år tilbage endnu, og så betyder det jo noget hvad operationen resulterer i på meget lang sigt også.
Jeg ved godt hvad mange tænker. Hvis du fortsætter med at være så fed som du er nu, så er der måske ikke mange år tilbage alligevel. Men det er jo ikke til at vide om man kan leve med sin overvægt i 20, 40 eller 60 år.
Allerhelst ville jeg gerne kunne slippe for at få en operation. Jeg har altid klaret alting selv og hader at bede om hjælp, men her kommer jeg altså til kort. Min læge er af den overbevisning med min familie-historie, at jeg helt sikkert vil udvikle alvorlige følgesygdomme af min overvægt. Jeg har haft flere depressioner og har fået stillet i udsigt at jeg sandsynligvis skal tage min anti-depressive medicin resten af livet, og desværre får den mig til at tage på, så almindelig kostomlægning er en meget urealistisk løsning for mig. Jeg har prøvet det masser af gange uden held.
Jeg er begyndt at drømme meget om min overvægt og om operationen. Den ene nat drømte jeg at jeg havde lånt en jakke af min svigermor men da jeg havde den på blev jeg pludselig større og den blev revet i stykker i alle syningerne på ryggen og ved skuldrene.

Jeg har også drømt at min operation gik galt og at jeg kun kunne få næring direkte i blodbanen og skulle rende rundt med et drop-stativ hele tiden.
Det er ikke selve operationen jeg er bange for, selvom jeg virkelig ikke kan lide at komme i fuld narkose og hellere ville opereres under lokal-bedøvelse. Det er det der kan komme bagefter. Jeg tænker specielt på om det er sundt at leve for 1200 kcal resten af livet. Hvad hvis man bliver alvorligt syg på et tidspunkt? Hvis man f.eks. får kræft. Så har kroppen brug for masser af energi til at blive rask igen. Vil man så være svækket af sin GBY?
Nå men jeg må hellere stoppe igen inden det bliver til en hel roman..