På dag 7 må jeg få suppe, brune ris, og ubegrænsede grøntsager samt drikke vand, the og kaffe. Desuden har jeg valgt at jeg iken må får en proteinshake da jeg jo ikke får kød mere.
I dag har jeg virkelig været på prøve. Der var fælles morgenmad med arbejdet fra 8 til 8.30, og det er traditionelt noget med franskbrød, 45+ ost, brie, marmelade og nutella. I dag var min søde kollega gået lidt ekstra til den og havde købt morgentilbudet fra Føtex med rundstykker og wienerbrød. Det opdagede jeg dog heldigvis først kl. 8.20, for jeg havde belejligt nok sørget for at have noget arbejde jeg lige skulle være færdig med inden morgenmaden, og det trak sørme ud... eller det var min undskyldning for ikke at sidde med ved bordet. Kom dog ind til morgenmaden de sidste 10 minutter, hvor jeg drak en stor kop sort kaffe og prøvede at lade være med at indsnuse for meget af duften.
Nu var jeg jo utroligt stolt af mig selv, men for at det ikke skulle være løgn, så var der en anden kollega, der fik meget gode nyheder senere på dagen og derfor købte nogle utroligt lækre jordbærtærter til os alle. Jeg eeeelsker jordbærtærter. Det er nok min yndligskage i hele verden. Men jeg rørte dem ikke. Det var ren tortur, men igen nøjedes jeg med min sorte kaffe.
Nu var jeg jo ikke til at skyde igennem, så dagens sidste fristelse var jo barnemad i forhold til. Ungerne skulle jo se disney sjov på dr1 og til den seance havde vi valgt en stor skål popcorn til deling og en af de helt små poser haribo (10g) til hver af dem. Vingummi-poserne er så små at jeg ikke ville kunne få mig til at bede om et stykke og på den måde er de geniale. Popcornene undgik jeg ved at forlade stuen mens ungerne satte dem til livs.
Hold da helt fast hvor har jeg bare været sej! Nu håber jeg bare at vægten og målebåndet i morgen tidlig viser at det har været det hele værd. For jeg har virkelig haft det skidt i dag. Jeg har været utroligt træt, svimmel og slap i hele kroppen. Da jeg kom hjem fra arbejdet spiste jeg to æbler for at få noget sukker, for ellers var jeg aldrig kommet igennem resten af dagen. Jeg kan helt sikkert sige at det er rigtigt godt at i dag var sidste dag.
Maden dag 7
2 store portioner Fedtforbrændingssuppe
90 g kogte brune ris
50 g iceberg
2 snackpeber
8 cherrytomater
200 g hvidkål
2 æbler
1 proteinshake
i alt ca. 850 kcal og 41 g protein.

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar