Weight ticker

torsdag den 28. januar 2010

Viden om...

Hej og tusind tak for jeres kommentarer. Det er altid rart at høre fra andre der har prøvet det samme. Jeg er bestemt ved godt mod og synes at det er en god beslutning jeg har taget. :)

Jeg trisser rundt herhjemme og laver ikke så meget. Jeg kan mærke at jeg ved at være klar til at hoppe op på min wii igen, og det kan være at det lige er det, der skal til for at få ordentligt gang i vægttabet. Jeg er kommet under de 100 kg igen, så det går da bestemt fremad.

I denne uge er jeg begyndt at spise noget lidt mere normalt mad. Jeg er blevet så træt af proteindrik at jeg prøver at få alle de proteiner jeg har brug for igennem kosten, og det går rigtigt godt. Jeg skal have 80g protein om dagen, og det kan jeg fint klare uden at drikke proteindrik :) Jeg er kommet op og ligge på ca. 900-1200 kcal om dagen. Det er jo helt perfekt og ca. det niveau jeg skal være på det første halve år. Mine favorit protein-madvarer er kogt røget skinke, tun, makrel i tomat, æg, fromage frais 0,3% og hytteost 4%. Desuden drikker jeg en del mælk, for jeg er ikke vild med saftevand. Jeg er også begyndt at få groft knækbrød, og det hjælper på maven. Det skal ikke være en hemmelighed at fiberrig kost er en by i Rusland de første uger og det giver altså lidt forstoppelse. Med knækbrød på programmet har jeg kunnet droppe mine magnesia tabletter og det er bare skønt.

Jeg er også ved at få en rutine ind med mine vitaminer. Jeg skal jo resten af mine dage tage en 50+ vitaminpille og to unikalk forte kalktabletter med D-vitamin. Jeg må ikke tage dem samtidig, da de hæmmer hinandens optagelse, så jeg tager min 50+ vitaminpille sammen med et glas mælk om morgenen og 15 min derefter må jeg spise min morgenmad. Kalktabletterne tager jeg sammen med min aftensmad og mit sene aftenmåltid.

Jeg vil tilsidst lige lægge et link til et af DRs Viden om programmer, der handler om gastric bypass og om hvordan det kurerer diabetes II. Det er et spændende program der blev vist sidste efterår. Jeg glæder mig personligt meget til at høre hvilke resultater der kommer på den forskning i fremtiden.

Klik her for at se programmet :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar