Weight ticker

søndag den 31. januar 2010

at spise for hurtigt... :(

Så er der gået en uge mere og det er nu 3 uger siden jeg blev opereret. Det går stadig rigtigt godt og jeg har ingen problemer med at spise. Jeg havde dog en enkelt træls opgave i fredags. Jeg havde lavet mig en skive knækbrød med røget ørred og rejer, men jeg havde lidt travlt og kom til at spise for hurtigt. Det betød at maden ligesom ikke kom nogen vejen og det føltes som om det stod i spiserøret helt op til synkemusklerne i svælget. Det var ret ubehageligt og jeg prøvede at gå lidt rundt, men det hjalp ikke. Til sidst var jeg nødt til at gå ud og få noget af det op igen. Jeg har hørt om folk der slet ikke kan kaste op bagefter operationen, og jeg var også lidt bange for at maven ikke kunne holde til det, da syningerne stadig er ret friske, men der var bare heller ikke rigtigt andet jeg kunne gøre. Det lykkedes mig i første omgang at få lidt op igen, men ikke nok. Jeg kom ud fra badeværelset i et par minutter, men måtte så tilbage og "gøre det ordentligt". Det føltes anderledes at kaste op. For det første kunne jeg mærke at musklerne i mellemgulvet skulle arbejde hårdere end de har skullet før operationen. Det var lidt ubehageligt at mellemgulvet skulle krampe så meget sammen. For det andet er der ingen mavesyre i den lille mave, så det der kom op igen smagte faktisk nøjagtig ligesom da det kom ned. Det var meget underligt at have kastet op og ikke have den forfærdelige smag i munden bagefter. hehe.. :D

Jeg har ikke så meget andet at fortælle. Jeg vejer nu 98,7 kg, så det er et vægttab på 1,4 kg i uge 3.

uge 1: -3,6 kg
uge 2: -0,9 kg
uge 3: -1,4 kg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar