Så er der gået en uge mere og det er nu 3 uger siden jeg blev opereret. Det går stadig rigtigt godt og jeg har ingen problemer med at spise. Jeg havde dog en enkelt træls opgave i fredags. Jeg havde lavet mig en skive knækbrød med røget ørred og rejer, men jeg havde lidt travlt og kom til at spise for hurtigt. Det betød at maden ligesom ikke kom nogen vejen og det føltes som om det stod i spiserøret helt op til synkemusklerne i svælget. Det var ret ubehageligt og jeg prøvede at gå lidt rundt, men det hjalp ikke. Til sidst var jeg nødt til at gå ud og få noget af det op igen. Jeg har hørt om folk der slet ikke kan kaste op bagefter operationen, og jeg var også lidt bange for at maven ikke kunne holde til det, da syningerne stadig er ret friske, men der var bare heller ikke rigtigt andet jeg kunne gøre. Det lykkedes mig i første omgang at få lidt op igen, men ikke nok. Jeg kom ud fra badeværelset i et par minutter, men måtte så tilbage og "gøre det ordentligt". Det føltes anderledes at kaste op. For det første kunne jeg mærke at musklerne i mellemgulvet skulle arbejde hårdere end de har skullet før operationen. Det var lidt ubehageligt at mellemgulvet skulle krampe så meget sammen. For det andet er der ingen mavesyre i den lille mave, så det der kom op igen smagte faktisk nøjagtig ligesom da det kom ned. Det var meget underligt at have kastet op og ikke have den forfærdelige smag i munden bagefter. hehe.. :D
Jeg har ikke så meget andet at fortælle. Jeg vejer nu 98,7 kg, så det er et vægttab på 1,4 kg i uge 3.
uge 1: -3,6 kg
uge 2: -0,9 kg
uge 3: -1,4 kg
søndag den 31. januar 2010
torsdag den 28. januar 2010
Viden om...
Hej og tusind tak for jeres kommentarer. Det er altid rart at høre fra andre der har prøvet det samme. Jeg er bestemt ved godt mod og synes at det er en god beslutning jeg har taget. :)
Jeg trisser rundt herhjemme og laver ikke så meget. Jeg kan mærke at jeg ved at være klar til at hoppe op på min wii igen, og det kan være at det lige er det, der skal til for at få ordentligt gang i vægttabet. Jeg er kommet under de 100 kg igen, så det går da bestemt fremad.
I denne uge er jeg begyndt at spise noget lidt mere normalt mad. Jeg er blevet så træt af proteindrik at jeg prøver at få alle de proteiner jeg har brug for igennem kosten, og det går rigtigt godt. Jeg skal have 80g protein om dagen, og det kan jeg fint klare uden at drikke proteindrik :) Jeg er kommet op og ligge på ca. 900-1200 kcal om dagen. Det er jo helt perfekt og ca. det niveau jeg skal være på det første halve år. Mine favorit protein-madvarer er kogt røget skinke, tun, makrel i tomat, æg, fromage frais 0,3% og hytteost 4%. Desuden drikker jeg en del mælk, for jeg er ikke vild med saftevand. Jeg er også begyndt at få groft knækbrød, og det hjælper på maven. Det skal ikke være en hemmelighed at fiberrig kost er en by i Rusland de første uger og det giver altså lidt forstoppelse. Med knækbrød på programmet har jeg kunnet droppe mine magnesia tabletter og det er bare skønt.
Jeg er også ved at få en rutine ind med mine vitaminer. Jeg skal jo resten af mine dage tage en 50+ vitaminpille og to unikalk forte kalktabletter med D-vitamin. Jeg må ikke tage dem samtidig, da de hæmmer hinandens optagelse, så jeg tager min 50+ vitaminpille sammen med et glas mælk om morgenen og 15 min derefter må jeg spise min morgenmad. Kalktabletterne tager jeg sammen med min aftensmad og mit sene aftenmåltid.
Jeg vil tilsidst lige lægge et link til et af DRs Viden om programmer, der handler om gastric bypass og om hvordan det kurerer diabetes II. Det er et spændende program der blev vist sidste efterår. Jeg glæder mig personligt meget til at høre hvilke resultater der kommer på den forskning i fremtiden.
Klik her for at se programmet :)
Jeg trisser rundt herhjemme og laver ikke så meget. Jeg kan mærke at jeg ved at være klar til at hoppe op på min wii igen, og det kan være at det lige er det, der skal til for at få ordentligt gang i vægttabet. Jeg er kommet under de 100 kg igen, så det går da bestemt fremad.
I denne uge er jeg begyndt at spise noget lidt mere normalt mad. Jeg er blevet så træt af proteindrik at jeg prøver at få alle de proteiner jeg har brug for igennem kosten, og det går rigtigt godt. Jeg skal have 80g protein om dagen, og det kan jeg fint klare uden at drikke proteindrik :) Jeg er kommet op og ligge på ca. 900-1200 kcal om dagen. Det er jo helt perfekt og ca. det niveau jeg skal være på det første halve år. Mine favorit protein-madvarer er kogt røget skinke, tun, makrel i tomat, æg, fromage frais 0,3% og hytteost 4%. Desuden drikker jeg en del mælk, for jeg er ikke vild med saftevand. Jeg er også begyndt at få groft knækbrød, og det hjælper på maven. Det skal ikke være en hemmelighed at fiberrig kost er en by i Rusland de første uger og det giver altså lidt forstoppelse. Med knækbrød på programmet har jeg kunnet droppe mine magnesia tabletter og det er bare skønt.
Jeg er også ved at få en rutine ind med mine vitaminer. Jeg skal jo resten af mine dage tage en 50+ vitaminpille og to unikalk forte kalktabletter med D-vitamin. Jeg må ikke tage dem samtidig, da de hæmmer hinandens optagelse, så jeg tager min 50+ vitaminpille sammen med et glas mælk om morgenen og 15 min derefter må jeg spise min morgenmad. Kalktabletterne tager jeg sammen med min aftensmad og mit sene aftenmåltid.
Jeg vil tilsidst lige lægge et link til et af DRs Viden om programmer, der handler om gastric bypass og om hvordan det kurerer diabetes II. Det er et spændende program der blev vist sidste efterår. Jeg glæder mig personligt meget til at høre hvilke resultater der kommer på den forskning i fremtiden.
Klik her for at se programmet :)
søndag den 24. januar 2010
øv øv
Øv øv øv!!
Jeg var 2-sifret så sent som i går, men det er idag to uger siden operationen og min officielle vejning siger 100,1 kg. Det er 300g jeg har taget på siden i går. Her i uge to har jeg tabt 900g, men det var de første to dage.. Derefter er det gået den anden vej.
Det skal nok komme igen, men jeg håber godt nok ikke at jeg er en af dem der taber sig meget langsomt efter operationen og aldrig kommer af med ret meget af overvægten.
uge 1: -3,6 kg
uge 2: -0,9 kg
Jeg var 2-sifret så sent som i går, men det er idag to uger siden operationen og min officielle vejning siger 100,1 kg. Det er 300g jeg har taget på siden i går. Her i uge to har jeg tabt 900g, men det var de første to dage.. Derefter er det gået den anden vej.
Det skal nok komme igen, men jeg håber godt nok ikke at jeg er en af dem der taber sig meget langsomt efter operationen og aldrig kommer af med ret meget af overvægten.
uge 1: -3,6 kg
uge 2: -0,9 kg
lørdag den 23. januar 2010
stille og roligt
Hej derude
Så skriver jeg lidt igen.. Ikke fordi der er ret meget at fortælle. Det går stille og roligt fremad med maden og jeg får eksperimenteret en masse med hytteost, forskellige fiskepålæg og hakket røget skinke. Her til aften blandede jeg rå æg og krydderier med hytteost og bagte det i ovnen. Det var rigtigt lækkert.
Siden jeg i tirsdags skrev at jeg var blevet to-sifret, har jeg ikke tabt så meget som et gram. Faktisk har jeg taget 100 g på. Suk. Jeg ved godt at det er fuldstændigt normalt, for kroppen går jo i forsvars-mode når man taber sig en hel del meget hurtigt. Jeg glæder mig alligevel til at der skal begynde at ske lidt igen, for jeg kan ikke lade være med at være en lille bitte smule frustreret.. :) Jeg har taget målebåndet frem, og hvis jeg har stilstand i længere tid kan jeg jo hive målebåndet frem igen for at se om ikke jeg har tabt nogle cm.
Det er i dag 3 måneder siden jeg gik igang med at tabe de 8 % og på de 3 måneder har jeg tabt 21 kg, så det kan jeg kun være meget tilfreds med. :)
Så skriver jeg lidt igen.. Ikke fordi der er ret meget at fortælle. Det går stille og roligt fremad med maden og jeg får eksperimenteret en masse med hytteost, forskellige fiskepålæg og hakket røget skinke. Her til aften blandede jeg rå æg og krydderier med hytteost og bagte det i ovnen. Det var rigtigt lækkert.
Siden jeg i tirsdags skrev at jeg var blevet to-sifret, har jeg ikke tabt så meget som et gram. Faktisk har jeg taget 100 g på. Suk. Jeg ved godt at det er fuldstændigt normalt, for kroppen går jo i forsvars-mode når man taber sig en hel del meget hurtigt. Jeg glæder mig alligevel til at der skal begynde at ske lidt igen, for jeg kan ikke lade være med at være en lille bitte smule frustreret.. :) Jeg har taget målebåndet frem, og hvis jeg har stilstand i længere tid kan jeg jo hive målebåndet frem igen for at se om ikke jeg har tabt nogle cm.
Det er i dag 3 måneder siden jeg gik igang med at tabe de 8 % og på de 3 måneder har jeg tabt 21 kg, så det kan jeg kun være meget tilfreds med. :)
tirsdag den 19. januar 2010
2-sifret
Hej allesammen
Tak lige et kig på min ticker.. Jeg er blevet to-sifret.. :) Samtidig har jeg rundet et andet hjørne. Jeg har nemlig tabt 20 kg nu og det er bare så skønt. Det store hjørne er dog når jeg kommer under 89 kg. Det er nemlig der alle mine slankekure er gået i stå. Altid lige omkring 89 kg og BMI 30. Så den dag vægten står på 88 er den dag jeg skriver med rigtigt rigtigt store bogstaver :D Lidt tosset, men sådan er det.
Jeg drøner bare derud af med det tyktflydende/bløde mad. Jeg har fået vaniljebudding, hytteost med hakket kogt æg karry og revet løg og nu findelt røræg. Jeg drikker stadig en hel del mælk og får også min daglige proteindrik, så jeg kommer ca op på 800 kcal og 65 g protein om dagen. Det er underkanten, men jeg er sgu lidt stolt af mig selv. Rom blev jo ikke bygget på en dag og jeg har kun været opereret i ca. 9 døgn. :)
Jeg har ingen smerter overhovedet og ingen problemer med hverken at spise eller drikke. Er faktisk en smule forundret over hvor utroligt udramatisk det hele har været. Er dog stadig nødt til at tage magnesia for at holde maven igang, da jeg ikke får nogen fibre. Var en tur med toget til nordjylland i weekenden. 3 timers transport begge veje, men det forløb også fuldstændig gnidningsløst. Jeg købte en kop kaffe på vejen derop, men havde ikke troet den ville holde næsten hele vejen. Utroligt så store de er, kopperne hos DSB. Drak cocio light på turen hjem, for at få noget protein.
Skriver igen om et par dage :)
Tak lige et kig på min ticker.. Jeg er blevet to-sifret.. :) Samtidig har jeg rundet et andet hjørne. Jeg har nemlig tabt 20 kg nu og det er bare så skønt. Det store hjørne er dog når jeg kommer under 89 kg. Det er nemlig der alle mine slankekure er gået i stå. Altid lige omkring 89 kg og BMI 30. Så den dag vægten står på 88 er den dag jeg skriver med rigtigt rigtigt store bogstaver :D Lidt tosset, men sådan er det.
Jeg drøner bare derud af med det tyktflydende/bløde mad. Jeg har fået vaniljebudding, hytteost med hakket kogt æg karry og revet løg og nu findelt røræg. Jeg drikker stadig en hel del mælk og får også min daglige proteindrik, så jeg kommer ca op på 800 kcal og 65 g protein om dagen. Det er underkanten, men jeg er sgu lidt stolt af mig selv. Rom blev jo ikke bygget på en dag og jeg har kun været opereret i ca. 9 døgn. :)
Jeg har ingen smerter overhovedet og ingen problemer med hverken at spise eller drikke. Er faktisk en smule forundret over hvor utroligt udramatisk det hele har været. Er dog stadig nødt til at tage magnesia for at holde maven igang, da jeg ikke får nogen fibre. Var en tur med toget til nordjylland i weekenden. 3 timers transport begge veje, men det forløb også fuldstændig gnidningsløst. Jeg købte en kop kaffe på vejen derop, men havde ikke troet den ville holde næsten hele vejen. Utroligt så store de er, kopperne hos DSB. Drak cocio light på turen hjem, for at få noget protein.
Skriver igen om et par dage :)
søndag den 17. januar 2010
1. uge
Så er der gået en uge siden jeg blev opereret og vægten er landet på 101 kg. Det giver et vægttab på 3,6 kg den første uge. Jeg har lige været nødt til at tage de vandtætte plastre af, for jeg begyndte at få en allergisk reaktion på dem. Huden blev rød, jeg fik blærer og det kløede forfærdeligt.
Der er ikke så meget nyt at fortælle og jeg er temmelig træt, så jeg tror det bliver alt for nu.
Glæder mig til at få noget mere spændende mad i morgen. :)
Der er ikke så meget nyt at fortælle og jeg er temmelig træt, så jeg tror det bliver alt for nu.
Glæder mig til at få noget mere spændende mad i morgen. :)
fredag den 15. januar 2010
opdatering
Har fået at vide at jeg skal skrive noget oftere, så her kommer en opdatering.. nu er det 5 dage siden at jeg var under kniven og jeg sidder lige nu og er ved at blive kvalt i en jordbærproteindrik blandet op med mælk. Sulten er heldigvis ved at være forsvundet igen. Måske var det bare "efterveer" fra den gamle mave. Det var ikke så rart. Jeg kan stadig mærke en smule sult indimellem. Mest om morgenen, hvor der jo er gået lang tid siden jeg sidst har "spist". Jeg kan stadig ikke mærke hvornår jeg skal stoppe med at spise, så holder mig til 1-1½ dl pr måltid. Jeg er så småt begyndt at læse med længsel på kostplanen for uge 2. Jeg trænger bare så meget til nogen nye smagsindtryk, og lige nu virker en gang røræg som gudespise.
Jeg begynder også at synes det er lidt fjollet at jeg ikke må køre bil i 14 dage. Jeg får ingen medicin og risikoen for at jeg bliver nødt til at lave en voldsom bevægelse er der altså også hver gang jeg går op og ned af trapperne herhjemme for ikke at tale om når man går på de sneglatte veje. Jeg savner meget at være mobil, men jeg kan jo ikke gå ret langt væk fra køleskabet, da jeg spiser hver time.
Jeg taber mig pænt men ikke prangende. Vejede på OP-dagen 104,6 kg og i går vejede jeg 102,8. Det giver et vægttab på 1,8 kg på fire dage. Det er jeg godt tilfreds med, selvom at mange andre har tabt både 5 og 6 kg den første uge.
I morgen tager jeg toget til nordjylland for at komme til fødselsdag. Jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå, for jeg er jo stadig på flydende mad og må ikke engang få et lille glas cola light endnu. Jeg må pakke tasken med forskellige drikkevarer og så prøver jeg den færdigblandede proteindrik fra seven-eleven. Tror også godt man kan købe en lille mælk i toget.
skriver igen søndag når det er vejedag.
Jeg begynder også at synes det er lidt fjollet at jeg ikke må køre bil i 14 dage. Jeg får ingen medicin og risikoen for at jeg bliver nødt til at lave en voldsom bevægelse er der altså også hver gang jeg går op og ned af trapperne herhjemme for ikke at tale om når man går på de sneglatte veje. Jeg savner meget at være mobil, men jeg kan jo ikke gå ret langt væk fra køleskabet, da jeg spiser hver time.
Jeg taber mig pænt men ikke prangende. Vejede på OP-dagen 104,6 kg og i går vejede jeg 102,8. Det giver et vægttab på 1,8 kg på fire dage. Det er jeg godt tilfreds med, selvom at mange andre har tabt både 5 og 6 kg den første uge.
I morgen tager jeg toget til nordjylland for at komme til fødselsdag. Jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå, for jeg er jo stadig på flydende mad og må ikke engang få et lille glas cola light endnu. Jeg må pakke tasken med forskellige drikkevarer og så prøver jeg den færdigblandede proteindrik fra seven-eleven. Tror også godt man kan købe en lille mælk i toget.
skriver igen søndag når det er vejedag.
tirsdag den 12. januar 2010
Sulten
Jeg er sulten! 
Det var ikke lige det jeg havde regnet med. Næsten alle skriver jo at de ikke føler sult i flere måneder efter operationen. Men det gør jeg altså. Jeg har det der berømte hul i maven, som jeg kender så godt fra alle de slankekure jeg har prøvet. Jeg spiser/drikker 1 dl suppe/mælk/protein/vand hver time som jeg skal, men selv umiddelbart efter at jeg har spist er jeg stadig sulten. Jeg tør ikke sætte mængderne op endnu, for det er kun 2 dage siden jeg blev opereret og jeg skal ikke risikere at der er nogen syninger der springer op.
Jeg håber på at det går over, når jeg må få tyktflydende mad i næste uge. Må sige at jeg synes det er en smule skræmmende at have fået foretaget den der operation, hvis jeg stadig skal kæmpe med sulten. Den er jo værre end inden OP, da jeg jo kun kan spise meget meget lidt.
det var dagens opdatering..
Det var ikke lige det jeg havde regnet med. Næsten alle skriver jo at de ikke føler sult i flere måneder efter operationen. Men det gør jeg altså. Jeg har det der berømte hul i maven, som jeg kender så godt fra alle de slankekure jeg har prøvet. Jeg spiser/drikker 1 dl suppe/mælk/protein/vand hver time som jeg skal, men selv umiddelbart efter at jeg har spist er jeg stadig sulten. Jeg tør ikke sætte mængderne op endnu, for det er kun 2 dage siden jeg blev opereret og jeg skal ikke risikere at der er nogen syninger der springer op.
Jeg håber på at det går over, når jeg må få tyktflydende mad i næste uge. Må sige at jeg synes det er en smule skræmmende at have fået foretaget den der operation, hvis jeg stadig skal kæmpe med sulten. Den er jo værre end inden OP, da jeg jo kun kan spise meget meget lidt.
det var dagens opdatering..
mandag den 11. januar 2010
hjemme igen
Kom hjem her til formiddag og jeg har det stadig fint. Jeg er en smule plaget af luften, der sidder i maven, skuldrene og tarmene. Det føles som om jeg har sidestik i begge sider og hold i nakken. Jeg glæder mig meget til at blive luften kvit, så jeg også kan få bedre føling med min nye lille mave, og hvor meget jeg kan hælde i den.
Jeg havde ikke på forhånd en ide om hvor frustrerende det er at skulle spise/drikke hver eneste time fra morgen til aften. Jeg har sat min telefon til at huske mig på det, og jeg synes den kimer af mig konstant. Jeg er nu ikke så længe om at spise de fleste ting, og den proteindrik jeg har prøvet idag smager faktisk ganske udemærket. Jeg kan dog allerede nu mærke at jeg vil få et noget anstrengt forhold til surmælksprodukter og kakao inden denne uge er omme.
Blev i øvrigt vejet inden OP i går og er nu nede på 104,6 kg. Der er ikke langt til 100 kg mærket nu
Det var alt for nu
Jeg havde ikke på forhånd en ide om hvor frustrerende det er at skulle spise/drikke hver eneste time fra morgen til aften. Jeg har sat min telefon til at huske mig på det, og jeg synes den kimer af mig konstant. Jeg er nu ikke så længe om at spise de fleste ting, og den proteindrik jeg har prøvet idag smager faktisk ganske udemærket. Jeg kan dog allerede nu mærke at jeg vil få et noget anstrengt forhold til surmælksprodukter og kakao inden denne uge er omme.
Blev i øvrigt vejet inden OP i går og er nu nede på 104,6 kg. Der er ikke langt til 100 kg mærket nu
Det var alt for nu
søndag den 10. januar 2010
på den anden side..
Hej allesammen
Så er jeg ude på den anden side og er rimeligt frisk. Jeg sidder med min bærbar computer i min seng på Eira.
Jeg skulle møde på Eira kl. 12.30, men tog afsted allerede kl. 10.40, da jeg skulle med bussen og også skulle en lille tur forbi mit arbejde. Jeg nåede frem næsten en time for tidligt, og blev vist ind på en 2-sengs stue, hvor en anden ung kvinde sad og ventede med sin mor. Jeg fik det store hospitalstøj på, et par panodiler og en sprøjte med blodfortyndende i maven. Så satte jeg mig til rette med en spændende bog, der kunne distrahere mig, så jeg ikke kom til at tænke for meget på det nært forestående.
Min "room mate" blev hentet et par minutter efter 12 og var tilbage igen 50 min senere, og så blev det min tur. Da jeg gik de få skridt ind til operationsstuen kunne jeg godt mærke at jeg blev meget nervøs, og da jeg kom op på bordet at ligge begyndte min stemme at svigte mig. Jeg hørte en stemme inde i hovedet der sagde "Hjælp jeg vil ud, løb din vej, jeg tør ikke, jeg vil ikke alligevel". På en eller anden måde blev jeg liggende og jeg fik ilt i en maske og noget medicin i drop. Det sidste jeg husker er at jeg sagde "jeg er bange" og så var jeg væk.
Jeg vågnede op i in seng på stuen ca. kl. 14. Luften spændte lige under brystet og var ret ubehagelig, men jeg tåler ikke morfin så godt, så jeg fik noget andet, der kunne tage det værste. Det holdt i en times tid, og så fik jeg en skud mere. Omkring kl. 16 var jeg oppe og gå lidt og ved 17-tiden var jeg sådan set frisk. Jeg kan stadig mærke luften under brystet og rundt om på ryggen, men det er ikke så slemt.
Jeg er blevet ret overrasket over hvor nemt jeg har ved at drikke vand. Det tager kun omkring 10 min om 100 ml, og bouillonen gik ligeså nemt.
Det var alt for nu.
Så er jeg ude på den anden side og er rimeligt frisk. Jeg sidder med min bærbar computer i min seng på Eira.
Jeg skulle møde på Eira kl. 12.30, men tog afsted allerede kl. 10.40, da jeg skulle med bussen og også skulle en lille tur forbi mit arbejde. Jeg nåede frem næsten en time for tidligt, og blev vist ind på en 2-sengs stue, hvor en anden ung kvinde sad og ventede med sin mor. Jeg fik det store hospitalstøj på, et par panodiler og en sprøjte med blodfortyndende i maven. Så satte jeg mig til rette med en spændende bog, der kunne distrahere mig, så jeg ikke kom til at tænke for meget på det nært forestående.
Min "room mate" blev hentet et par minutter efter 12 og var tilbage igen 50 min senere, og så blev det min tur. Da jeg gik de få skridt ind til operationsstuen kunne jeg godt mærke at jeg blev meget nervøs, og da jeg kom op på bordet at ligge begyndte min stemme at svigte mig. Jeg hørte en stemme inde i hovedet der sagde "Hjælp jeg vil ud, løb din vej, jeg tør ikke, jeg vil ikke alligevel". På en eller anden måde blev jeg liggende og jeg fik ilt i en maske og noget medicin i drop. Det sidste jeg husker er at jeg sagde "jeg er bange" og så var jeg væk.
Jeg vågnede op i in seng på stuen ca. kl. 14. Luften spændte lige under brystet og var ret ubehagelig, men jeg tåler ikke morfin så godt, så jeg fik noget andet, der kunne tage det værste. Det holdt i en times tid, og så fik jeg en skud mere. Omkring kl. 16 var jeg oppe og gå lidt og ved 17-tiden var jeg sådan set frisk. Jeg kan stadig mærke luften under brystet og rundt om på ryggen, men det er ikke så slemt.
Jeg er blevet ret overrasket over hvor nemt jeg har ved at drikke vand. Det tager kun omkring 10 min om 100 ml, og bouillonen gik ligeså nemt.
Det var alt for nu.
lørdag den 9. januar 2010
en dag tilbage..
Så er det godt nok lige ved at være nu.. om 24 timer er jeg på vej ud på Eira for at få min operation. Uha, det vender sig i maven bare at skulle skrive det. Ellers er jeg vist ret god til at lade som om at der stadig er meget meget lang tid til, så jeg håber ikke at jeg får et chok i morgen når jeg kommer derud. Det er kun om aftenen og natten at jeg mærker noget til at det er nu det sker, og så når jeg skriver her. Jeg får stadig for lidt søvn, så jeg er ret træt.
Til sidste forundersøgelse fortalte sygeplejersken at der var nogen der kom galt af sted efter operationen fordi de tog afføringsmiddel og vanddrivende lige inden operationen for ikke at veje for meget. Har jo fra en i støttegruppen hvor galt det kan gå, hvis man bliver dehydreret efter operationen, så det er noget jeg tænker meget på. Jeg spiser derfor heller ikke efter min 1200 kcal plan i denne uge, for jeg vil være sikker på at kroppen har energien til at komme godt over operationen, der jo er en stor opgave for kroppen. Hvis jeg har taget en smule på siden Fu2 i mandags er det så bare noget jeg må tage med også. Tager nok ikke 3 kg på på en uge, selvom jeg fik pizza den anden aften.
Om en times tid kommer min støttegruppe på besøg og hjælper mig med at få et par timer til at gå lidt hurtigere. Det skal nok blive hyggeligt.
Måske tager jeg min laptop med på Eira i morgen og så skriver jeg når jeg er klar til det igen. Ønsk mig held og lykke
Til sidste forundersøgelse fortalte sygeplejersken at der var nogen der kom galt af sted efter operationen fordi de tog afføringsmiddel og vanddrivende lige inden operationen for ikke at veje for meget. Har jo fra en i støttegruppen hvor galt det kan gå, hvis man bliver dehydreret efter operationen, så det er noget jeg tænker meget på. Jeg spiser derfor heller ikke efter min 1200 kcal plan i denne uge, for jeg vil være sikker på at kroppen har energien til at komme godt over operationen, der jo er en stor opgave for kroppen. Hvis jeg har taget en smule på siden Fu2 i mandags er det så bare noget jeg må tage med også. Tager nok ikke 3 kg på på en uge, selvom jeg fik pizza den anden aften.
Om en times tid kommer min støttegruppe på besøg og hjælper mig med at få et par timer til at gå lidt hurtigere. Det skal nok blive hyggeligt.
Måske tager jeg min laptop med på Eira i morgen og så skriver jeg når jeg er klar til det igen. Ønsk mig held og lykke
torsdag den 7. januar 2010
sidste arbejdsdag.. indtil videre
Så er der omkring 10 minutter til jeg får fri fra arbejde for sidste gang inden OP. Jeg har besluttet mig for at blive hjemme i morgen, så jeg forhåbentligt kan få lov til at sove lidt længe og blive helt klar. Jeg har lige ryddet op på mit skrivebord og har samlet en større stak papirarbejde, som jeg skal have med hjem, og nu sidder jeg faktisk bare og venter på at det blive tid til at gå ned til bussen. Jeg synes det er svært at forstå at jeg skal opereres på søndag og tror lidt jeg fortrænger det det meste af dagen, da jeg ellers bliver helt rundt på gulvet af nervøsitet. Om aftenen kommer det så tilbage og jeg ligger søvnløs i mange timer. Jeg er fuldstændig overbevist om at det nok skal gå godt, men jeg er stadig bange. Hvad nu hvis o.s.v.. *suk* man bliver nok aldrig helt klar, for det er umuligt at forberede sig helt på det man i virkeligheden ikke aner en dyt om, når det kommer til stykket.
Der er 2 dage og 21 timer tilbage
Der er 2 dage og 21 timer tilbage
onsdag den 6. januar 2010
nedtælling
nedtællingen er startet.. der er lige nu 3 dage, 21 timer og 34 minutter til at jeg skal møde ude på Eira... aaarghh jeg bliver vanvittig af ventetiden...
mandag den 4. januar 2010
Forundersøgelse 2
Hej
Så har jeg været til Fu2. Det eneste forundersøgelse der var i det var egentlig en vejning for at tjekke at jeg havde tabt det jeg skulle. Vægten sagde 106,7 og skulle bare være under 109,5, så jeg fik et "skideflot gået" af Majken, der er diætist på Eira
Jeg var der som en af de første. Jeg skulle møde kl. 9, men var der allerede kl. 8.40, da min mand satte mig af på vej til arbejdet. Majken var allerede begyndt at veje folk, og jeg kom til med det samme. Der lå mapper med navn på fremme til dem der skulle til forundersøgelse og deri var lidt information samt en recept på b12 ampuller og en der sørger for at man kan købe proteindrik på apoteket med tilskud. Der var også en pose med et par proteindrikke, som man kunne få hjem til prøvesmagning. Der kom rigtigt mange mennesker, der skulle vejes, så det gik der noget tid med. Imens sad jeg og sludrede med nogen af de andre fremmødte. Sjovt nok sad jeg sammen med en der skal opereres på fredag, en der skal på lørdag og en der skal mandag, så dem ser jeg nok ikke meget til derude.
Omkring kl 10 blev det tid til den første omgang fælles information som Majken stod for. Hun fortalte om kosten de første 4 uger efter operationen og hvad man skal passe på med, hvis man gerne vil have et godt resultat af operationen. Til stede var også en der blev opereret for 6 uger siden og en der havde været opereret i 4 måneder. De fortalte også en lille smule, og jeg sludrede lidt med en af dem bagefter også. Hun var blevet opereret i Belgien og havde vist ikke fået så meget information, så hun kunne også lære noget af det.
Efter en kort pause kom en sygeplejerske fra sengeafsnittet og fortalte om hvad der skal ske lige inden og efter operationen. Hun virkede meget kompetent og det var rigtigt rart. Jeg har også næsten kun læst gode ting om sygeplejerskerne, så det er rigtigt rart.
Efter infomødet tog jeg ind til byen for at handle ind på apoteket. Jeg har købt unikalk forte, B12 ampullerne og nogle proteindrikke. Jeg ved godt jeg først skal bruge B12 ampullerne om to-tre måneder, men jeg kunne jo lige så godt købe dem med det samme, for de kan holde sig til år 2014, og så skal jeg ikke tage den ekstra tur på apoteket senere. B12 ampullerne gives der støtte til fra sygesikring danmark, så det var en rar overraskelse.
Jeg er stadig meget nervøs og bange for operationen og alt det nye og usikre bagefter, men det var ret beroligende både at høre fra de fagfolk, der skal hjælpe en, og at se alle de mange mange andre der skal igennem det samme. For selvfølgelig har de stor erfaring på Eira og man ville ikke lade så mange mennesker gå operationen igennem, hvis det var meget risikofyldt. Nu får vi at se hvor mange gange i den kommende uge at jeg får behov for at skrive hvor bange jeg er, for selvom det virker ok nu, så ved jeg også godt at jeg lå vågen det halve af natten i går og sikkert får mange søvnløse nætter indtil det er overstået. Eller det vil sige max 6 søvnløse nætter, for længere tid er der jo ikke.
Så har jeg været til Fu2. Det eneste forundersøgelse der var i det var egentlig en vejning for at tjekke at jeg havde tabt det jeg skulle. Vægten sagde 106,7 og skulle bare være under 109,5, så jeg fik et "skideflot gået" af Majken, der er diætist på Eira
Jeg var der som en af de første. Jeg skulle møde kl. 9, men var der allerede kl. 8.40, da min mand satte mig af på vej til arbejdet. Majken var allerede begyndt at veje folk, og jeg kom til med det samme. Der lå mapper med navn på fremme til dem der skulle til forundersøgelse og deri var lidt information samt en recept på b12 ampuller og en der sørger for at man kan købe proteindrik på apoteket med tilskud. Der var også en pose med et par proteindrikke, som man kunne få hjem til prøvesmagning. Der kom rigtigt mange mennesker, der skulle vejes, så det gik der noget tid med. Imens sad jeg og sludrede med nogen af de andre fremmødte. Sjovt nok sad jeg sammen med en der skal opereres på fredag, en der skal på lørdag og en der skal mandag, så dem ser jeg nok ikke meget til derude.
Omkring kl 10 blev det tid til den første omgang fælles information som Majken stod for. Hun fortalte om kosten de første 4 uger efter operationen og hvad man skal passe på med, hvis man gerne vil have et godt resultat af operationen. Til stede var også en der blev opereret for 6 uger siden og en der havde været opereret i 4 måneder. De fortalte også en lille smule, og jeg sludrede lidt med en af dem bagefter også. Hun var blevet opereret i Belgien og havde vist ikke fået så meget information, så hun kunne også lære noget af det.
Efter en kort pause kom en sygeplejerske fra sengeafsnittet og fortalte om hvad der skal ske lige inden og efter operationen. Hun virkede meget kompetent og det var rigtigt rart. Jeg har også næsten kun læst gode ting om sygeplejerskerne, så det er rigtigt rart.
Efter infomødet tog jeg ind til byen for at handle ind på apoteket. Jeg har købt unikalk forte, B12 ampullerne og nogle proteindrikke. Jeg ved godt jeg først skal bruge B12 ampullerne om to-tre måneder, men jeg kunne jo lige så godt købe dem med det samme, for de kan holde sig til år 2014, og så skal jeg ikke tage den ekstra tur på apoteket senere. B12 ampullerne gives der støtte til fra sygesikring danmark, så det var en rar overraskelse.
Jeg er stadig meget nervøs og bange for operationen og alt det nye og usikre bagefter, men det var ret beroligende både at høre fra de fagfolk, der skal hjælpe en, og at se alle de mange mange andre der skal igennem det samme. For selvfølgelig har de stor erfaring på Eira og man ville ikke lade så mange mennesker gå operationen igennem, hvis det var meget risikofyldt. Nu får vi at se hvor mange gange i den kommende uge at jeg får behov for at skrive hvor bange jeg er, for selvom det virker ok nu, så ved jeg også godt at jeg lå vågen det halve af natten i går og sikkert får mange søvnløse nætter indtil det er overstået. Eller det vil sige max 6 søvnløse nætter, for længere tid er der jo ikke.
lørdag den 2. januar 2010
har taget på..
Så er det vist tid til en lille opdatering herfra. Jeg kan se at min vægtkurve lidt længere oppe bliver opdateret ligesom min ticker gør, så der kan man jo se hvordan det er gået her i julen. Selvom jeg har taget på har jeg opdateret min ticker, for jeg snyder jo ingen andre en mig selv ved at lade den stå. Jeg er selvfølgelig lidt ked af at have taget på, men det har jo hele tiden været en del af planen at der skulle være lidt at give af her i til jul og nytår når jeg skulle sige farvel med et sidste "ædegilde", for det er jo det det er blevet til.
Nu har jeg så valgt at tage mig sammen igen, for jul og nytår er ovre og der er kun 2 dage til Fu2. Der skulle jeg jo helst stadig være under 109,5 kg, så jeg kan blive opereret på søndag.. Der er kun 8 dage tilbage og jeg er ret nervøs. Jeg er skidebange for at jeg fortryder det bagefter, men sådan har de fleste det vel.
Jeg sendte en sms til min mor for et par dage siden med besked om operationsdatoen, og hun svarede selvfølgelig at hun synes det var hurtigt, men sådan er det jo. Hun ville gerne ringe senere og snakke om hvad der skal ske, men det har hun ikke fået gjort endnu. Kom til at foreslå at hun kunne tage med til Fu2, men det har jeg fortrudt lidt igen, så jeg håber at hun siger nej tak. Det virkede som hun var meget interesseret i det hele, så jeg håber faktisk lidt at hun vil hjælpe lidt til med det praktiske omkring børnene i dagene efter operationen. Jeg tør dog ikke få for høje forventninger, for så bliver jeg bare skuffet.
Det var lige det sidste nye. Jeg skriver igen efter Fu2 på mandag.
Nu har jeg så valgt at tage mig sammen igen, for jul og nytår er ovre og der er kun 2 dage til Fu2. Der skulle jeg jo helst stadig være under 109,5 kg, så jeg kan blive opereret på søndag.. Der er kun 8 dage tilbage og jeg er ret nervøs. Jeg er skidebange for at jeg fortryder det bagefter, men sådan har de fleste det vel.
Jeg sendte en sms til min mor for et par dage siden med besked om operationsdatoen, og hun svarede selvfølgelig at hun synes det var hurtigt, men sådan er det jo. Hun ville gerne ringe senere og snakke om hvad der skal ske, men det har hun ikke fået gjort endnu. Kom til at foreslå at hun kunne tage med til Fu2, men det har jeg fortrudt lidt igen, så jeg håber at hun siger nej tak. Det virkede som hun var meget interesseret i det hele, så jeg håber faktisk lidt at hun vil hjælpe lidt til med det praktiske omkring børnene i dagene efter operationen. Jeg tør dog ikke få for høje forventninger, for så bliver jeg bare skuffet.
Det var lige det sidste nye. Jeg skriver igen efter Fu2 på mandag.
Abonner på:
Opslag (Atom)