3 mdr efter

Det går ikke så godt med at komme herind og besøge jer. Det er i den grad blevet hverdag, og jeg tænker faktisk stort set ikke på min operation. Jeg glemmer endda at gå på vægten når det er vejedag, og jeg nægter at tage vægten seriøst hvis jeg ikke bliver vejet søndag aften efter maden på en bestemt vægt og med noget bestemt tøj på, og så bliver det jo lidt svært hvis man glemmer det hehe..

Hvorom alting er har jeg nu i lørdags fejret min lille maves 3 mdrs "fødselsdag" med en rigtig tøsetur i byen. Jeg blev majet ud i min lillesøsters top (og hendes bmi er 25) og et par bukser i str. 42 der har ligget i bunden af mit skab i årevis.

Jeg mangler stadig omkring 14 kg i at have et BMI på 25 og ca. 19 kg i at nå mit mål. Det går ikke så hurtigt med vægttabet, men det er ok. Så længe det bare bliver ved at gå nedad på månedsbasis.

Hvis jeg skal gøre status må jeg sige at jeg ikke føler mig anderledes end jeg gjorde for et halvt år siden. Da jeg fandt ud af hvor stor jeg var blevet havde jeg ikke følt mig fed, men var da ked af hvordan jeg så ud og vidste at jeg var for tyk. Efter at have tabt mig 32 kg har jeg det på nøjagtig samme måde. Jeg føler mig ikke fed, men jeg synes bestemt heller ikke at jeg ser godt ud nu. Det er da bedre end for et halvt år siden, men jeg er stadig for tyk og har meget uklædelige deller alle steder. Når det så er sagt så er der da mange ting der er blevet meget meget nemmere nu hvor der er røget så mange kilo. Jeg får ikke ondt når jeg går ned til bussen og jeg er ikke ved at dø når jeg skal op af trapperne. Det er nemmere at finde noget pænt tøj at tage på og jeg føler mig mere frisk. Det er også blevet sjovere at hoppe ind under dynen med manden :D

Jeg vil prøve at komme herind noget oftere