Hverdag...

Nej hvor har jeg forsømt min blog.. jeg har simpelthen haft så travlt, så jeg ikke har fået skrevet ret meget.

Jeg har tvunget mig selv op i "mit gamle tempo" på arbejdet, og det kan helt klart mærkes. Jeg er fuldstændigt smadret når jeg kommer hjem og min ryg og mine ben gør ondt. Sjovt at jeg lige på det punkt faktisk ikke kan mærke at jeg har tabt 25+ kg. Har dog mere energi til børnene i weekenden og kan også nogen ting som jeg ikke kunne før. F.eks. kan jeg nu uden problemer lægge benene over kors og den anden dag gik jeg i barndommen og dansede tosset med ungerne til høj 80'er pop-musik. Det havde jeg sgu ikke gjort for bare 3 måneder siden.

Det er næsten 2 måneder siden jeg blev opereret og det er ved at blive hverdag med den nye mad. Dog har jeg fundet ud af at jeg ikke kan tåle sukker. Jeg bliver ikke træt og ryster eller kaster op, som andre gør, men jeg får den ledeste kvalme. Jeg kan ikke engang spise en nupo snackbar eller en maxim proteinbar uden at jeg får det skidt, så det er slut med det. Til gengæld har jeg fundet ud af at jeg kan spise isis free lækkerbar i stedet, så jeg kan stadig få lidt sødt engang imellem.

Jeg har fundet en genial internet-butik. Frk Skrump netbutik: http://www.frkskrump.dk/shop/default.aspx har en masse produkter fra isis samt en hel masse andre sukkerfri og proteinrige varer. Jeg har bestilt lidt af hvert så jeg kan prøve mig frem. Senere vil jeg sikkert primært købe den slags ting over nettet, da den lokale købmand ikke har så meget at byde på.

I næste uge skal jeg ind til lægen og have min første b12 indsprøjtning. Jeg synes det er lidt besværligt at skulle derind hver 3. måned, så jeg har spurgt min læge om ikke jeg kan lære at give den til mig selv eller at få min mor (der er SSA'er) til at gøre det. Han synes ikke jeg selv skal, men var ikke helt afvisende overfor at min mor kan gøre det. SÅ det vil jeg prøve at snakke med hende om.

Jeg glemte at blive vejet i søndags!! :shock: , så jeg har ikke fået opdateret min ticker. Nu har jeg så bare helt besluttet at vente med at veje mig til næste søndag. Så må vi håbe at jeg husker det.