Weight ticker

tirsdag den 9. februar 2010

På arbejde igen

Pyh det er hårdt at starte på arbejde igen. Jeg er helt færdig!!

Jeg startede ellers stille ud i går og fik egentlig ikke lavet så meget. Jeg tog mange pauser, så der var ikke nogen problemer med mad og drikke. Jeg gjorde det som Karin har foreslog mig, nemlig at starte min frokostpause med at drikke et stort glas vand og så 10 min efter spiste jeg min madpakke. Heldigvis kan jeg allerede drikke nogenlunde normalt, så det tager ikke så lang tid at drikke vandet. Det kan vist godt fungere på dage, hvor jeg ikke har meget travlt. På trods af den stille opstart i går, var jeg fuldstændig ødelagt da jeg kom hjem og jeg endte med at gå i seng allerede kl. 20.30.

I dag har jeg så prøvet at nå lidt mere, men har alligevel taget mig en lille drikkepause nu, inden jeg får fri om 20 min og skal spise på vejen hjem. Jeg havde lidt travlt i formiddags, så jeg var nødt til at spise min formiddagsmad lidt hurtigt for at nå det hele. Av av av.. Jeg endte med at styrte ud på toilettet for at kaste op, så min korte formiddagspause blev noget længere end jeg havde planlagt. Så kan jeg da lære at have en mindre formiddagsmadpakke, hvis jeg skal nå at spise den på kort tid.

Jeg er dødtræt allerede igen, så det bliver da lidt af en udfordring at få det hele til at køre ordentligt, hvis det skal være sådan hver dag. Når jeg har fri skal jeg jo hente ungerne og lave mad, så jeg kan ikke bare smide benene op når jeg kommer hjem. Jeg håber da at det bare er en indkøringsperiode og at det bliver bedre igen snart.

For at slutte med noget positivt, kan jeg da mærke at jeg får bevæget mig noget mere rundt, nu hvor jeg ikke trisser rundt derhjemme. Det må da kunne ses på vægten, når det bliver vejedag igen på søndag. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar