stress

Pyh ha.. jeg synes godt nok det er hårdt med uvisheden og ventetiden... Jeg er helt rundt på gulvet, og jeg har garanteret taget på, men jeg har gemt min vægt ind i skabet for jeg har ikke lyst til at vide hvad jeg vejer nu. Jeg vejer mig igen, hvis jeg får et afslag, for så skal jeg jo til at tage på..

Hvad skal jeg gøre for at få tiden til at gå hurtigere?? Jeg bliver sgu stresset af ikke at vide noget.

Bekymringer og dilemmaer..

Så skriver jeg lidt igen.

Jeg tænker nogen gange at jeg ville ønske at jeg aldrig havde opdaget den her operation. Så kunne jeg have fortsat mit liv som hidtil og været ked af min overvægt og skide bange for følgesygdomme, men til gengæld ville jeg være i stand til at koncentrere mig om andre ting. Det her fylder bare helt vildt meget i mit hoved, og jeg har svært ved at lave noget som helst. Mit arbejde skrider helt utroligt langsomt fremad i disse dage, for jeg har tankerne et helt andet sted. Jeg har vist sådan en alt-eller-intet personlighed. Når jeg har sat mig et eller andet i hovedet, så overtager det fuldstændig og det er sådan jeg har det med den her operation nu.

Jeg ved stadig ikke hvad der kommer til at ske. Henvisningen er sendt eller bliver sendt en af dagene. Jeg har et BMI på 39, så det er meget muligt at den bliver afvist enten på Århus hospital inden omvisitering eller til forundersøgelse 1 (Fu1) på Eira (eller mølholm.. hvem ved?). Jeg har tænkt rigtigt meget på det, og jeg har allerede taget en beslutning. Hvis jeg bliver afvist, vil jeg tage de sølle 3,5 kg på så jeg får et BMI på 40 og kan få en ny henvisning. Jeg ved godt at det er pisse uetisk, men jeg tror altså at der er mange der har valgt at tage mere eller mindre på for at få den her operation. Jeg var inde på et forum for fedmeopererede og antallet af personer der er henvist med et BMI på 40,1 - 40,5 er overvældende. En skriver enda at havde hun vidst at hun kunne blive henvist på BMI 35 med diabetes, ville hun ikke have spist sig op til BMI 41. Jeg siger ikke at alle har taget på for at blive henvist, og jeg skal ihvert fald ikke fordømme dem der har. Det forstår jeg sgu godt. Hvad betyder 3-5 kg hvis man til gengæld kan tabe 40 kg?

På det forum fandt jeg desuden ikke mindre en 4 kvinder, der er blevet henvist med BMI under 40 og dårlige knæ som følgesygdom. De havde alle fået operationen, og det giver mig store forhåbninger. Til gengæld fandt jeg også nogen der var blevet afvist med samme forudsætninger. Dog var den nyeste af dem blevet afvist inden omvisiteringen i Århus, så jeg håber at hvis jeg bare kan blive omvisiteret til Eira, så skal det nok gå. Nogen skriver at hvis man bare er kommet igennem nåleøjet og er blevet omvisiteret, så skal der være kontraindikationer til operationen før man bliver afvist.

Jeg går og er lidt bange for at de her forums giver et lidt for "lyserødt" billede af behandlingen. Dem der bliver opereret og har meget lidt eller dårlig effekt af operationen skriver jo ikke dagbog på nettet i flere år efter. Vi ser kun de gode resultater. Jeg håber virkelig jeg tager fejl.

Nå tilbage til alt det der henvisnings-halløj. Jeg er nemlig lidt i et dilemma. Hvis jeg nu er så heldig at blive omvisiteret til Eira, så vil jeg jo som så mange andre gerne tabe mig en helt masse inden Fu1, og jeg er helt klar over at jeg skal kontakte dem først og være sikker på at min startvægt er i systemet, så det er i orden. Men hvad så hvis jeg dukker op til fu1 og har tabt f.eks. 5 kg, og så bliver afvist? Så er det pludselig 8,5 kg jeg skal tage på for at få BMI 40. Det er sgu ikke særlig sjovt. Det er jo meget.. Selv når man vejer 113-118 kg. På forumet var der en der foreslog at man kunne sørge for at tage på så man havde et BMI på 40 til fu1. Men det virker bare så mærkeligt at blive henvist med BMI 39 og så have et BMI på 40 når man kommer til forundersøgelse. Man skal jo tabe sig 8% af sin vægt inden operationen og vil det så være 8% fra henvisningsvægten eller fu1-vægten. Det kan pludselig blive et vægttag på 13-15 kg i stedet for ca. 10 kg før man kan blive opereret og jeg vil jo også gerne til lidt hurtigt.
Jeg ville faktisk lidt ønske at jeg havde taget de sidste 3½ kg på før jeg bad om henvisningen fra lægen. Så ville jeg have været ovre alle de bekymringer.

Yes!!

Så har jeg fået svar fra lægen. Han skriver at han har undersøgt sagen og at han tror at min henvisning vil blive afvist, men at han vil prøve. Så nu vil han sende en henvisning til Århus hospital og så skal jeg kontakte ham når jeg hører fra dem . Spændende, men også lidt træls at han har så lave forhåbninger..

Så nu begynder ventetiden for alvor.. Ønsk mig held og lykke.

Venter...

Venter venter venter.. Jeg skulle vente med at skrive til lægen til på mandag, men har alligevel skrevet til ham idag. Jeg skrev for at fortælle hvor meget jeg gerne vil have den her operation, bare for at være sikker på at han ved det. Men vigtigst: jeg skrev til ham for at fortælle at jeg på nettet havde læst om nogen der havde fået lov til at få operationen med et BMI under 40 og dårlige knæ som eneste følgesygdom. Jeg mangler 3½ kg i at have et BMI på 40, men jeg ville godt nok hade at skulle tage på for at få lov. Selvom 3½ kg ikke er meget hvis gevinsten er et muligt vægttab på 30-40 kg...

ventetiden er ulidelig..

jo.. måske

Så har jeg været ved lægen... meeen jeg må vente liiidt endnu med at få dommen.. Min læge syntes bestemt at det var en god ide og at det ville være en god løsning for mig. pyhaaa.. det var godt nok dejligt. Han havde dog slet ikke overvejet at det var så slemt.. Troede faktisk ikke at jeg havde et bmi på 38-39 stykker før jeg blev vejet. ja ja.. det er jo derfor at man render rundt i det store løse tøj. For at folk ikke skal opdage det.. det virker åbenbart. På lægens vægt vejede jeg 118 kg.. OMG!!! Der er noget at tage fat på..

Nå men.. lægen syntes som sagt at det var en god ide, men han ville gerne selv lige undersøge reglerne for henvisning til det offentlige, så jeg er nødt til at vente lidt. Jeg skal sende en e-mail til ham mandag for at høre hvad han har fundet ud af.

Alle blodprøver var i øvrigt fine. Ingen forhøjede levertal, kolesteroltal, blodsukker eller blodtryk. De eneste følgesygdomme jeg har er dårlige knæ, gangbesvær, gentagne depressioner og en svær disposition for type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme. Så må jeg bare vente og se om han synes det er nok.

Må i have en fortsat god onsdag..

så er det idag

Så er det idag jeg skal til lægen og prøve at få en henvisning til GBY.. Jeg er så nervøs at jeg ikke aner hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har printet de mails ud jeg har fået fra Eira og Mølholm og jeg render rundt med en vandflaske fordi jeg er så dum at tro at jeg kan drikke de ekstra 5kg, så jeg når op på bmi 40. Patetisk?. ja..

Jeg skriver senere, når jeg har fået dommen.

Så er det snart tid..

Hej igen

Så er der kun en dag tilbage til mit lægebesøg. Jeg var ved sygeplejersken i fredags for at få testet blodtryk, blodsukker, kolesterol-tal og levertal. Blodsukkeret var fint i fredags, så heldigvis ingen diabetes. Der er så mange i min familie med type 2 diabetes, så jeg er meget meget bange for at jeg også får det hvis ikke jeg taber mig. Blodtrykket var højt 135/90 i fredags, så jeg fik et blodtryksapparat med hjem og derhjemme er mit blodtryk altså fint 115-120/75-80, så det er jo også dejligt. I morgen får jeg så svar på kolesterol- og leverprøverne.
Mht min depression, må jeg se hvad lægen siger. Jeg har det bedre idag og ærgrer mig stadig over at jeg ringede til lægen igår morges. I virkeligheden tror jeg ikke at min depression er kommet tilbage, men at jeg bare var lidt oppe og køre igår. Det vil jeg sige til ham i morgen. Måske kan jeg overtale ham til at en operation er et forsøg på at behandle årsagen til min depression i stedet for at behandle symptomerne med antidepressiv medicin.

Jeg er stadig meget bange for at få et afslag. Jeg snakkede med min mand om hvad jeg skal gøre hvis jeg får afslag og han ved ikke rigtig hvad skal stille op med mine planer. Jeg har fået ham til at kigge på foreningens hjemmeside, så han ved lidt om operationen, og han er også med på at det er det jeg gerne vil. Han er bare ikke så nem at snakke med...

jeg skriver igen snart

Møj dag!!

Sådan en møj dag!!

De sidste par uger har jeg kunnet mærke at min anti-depressive medicin ikke virker så godt som den har gjort tidligere og alle de tanker der kører rundt i hovedet om operation eller ej har ikke gjort det bedre. Så det endte hverken værre eller bedre end at jeg sad og tudede med lægen i røret i morges og bare syntes at det hele var meget synd for mig. Vi snakkede lidt om medicinen og om at blive sygemeldt igen, men jeg er næsten lige kommet tilbage fra en sygemelding pga depression, og jeg skal bare ikke være sygemeldt igen nu. Vi holdt fast i min tid på onsdag, men nu ved jeg ikke om jeg kan bringe operationen på banen uden at han tror det kun er fordi jeg er inde i en dårlig periode.

Jeg er bare så skide sur over at jeg ikke bare kunne lade det åndssvage telefon ligge, men på den anden side er jeg jo nok også nødt til at tage den snak med ham om at prøve noget andet medicin, der måske virker bedre. Jeg har haft flere depressioner siden jeg var teenager og den psykolog jeg snakkede med om det sidst mente at de primært skyldes lavt selvværd og at jeg altid sætter andres behov over mine egne. Jeg vil gerne tro at et vægttab kan hjælpe mig, for jeg kan læse og se herinde hvordan i andre liver op og bliver mere selvsikre som kiloene forsvinder, men jeg ved også at jeg ikke kan klare det uden hjælp.

Nej hvor er jeg bare træt af det hele lige nu...

misundelse og usikkerhed :)

Jeg har surfet lidt rundt og set nogle af de resultater som andre har fået af en gastric bypass operation og det er lidt surrealistisk at sidde og se deres fantastisk smukke og slanke billeder og vide at de har været lige så plagede af overvægt som jeg er. Jeg er bare SÅ misundelig, og jeg synes at de er alt alt for seje. Jeg bøjer mig i støvet.

Lige nu kører tankerne bare rundt i hovedet på mig. Lægesekretæren på Eira skrev i sin mail at jeg med depressioner og dårlige knæ ville opfylde kriterierne til en OP og lægesekretæren på Mølholm skrev at min dårlige knæ godt kunne regnes som en følgesygdom og at dispostion for type 2 diabetes godt kunne veje lidt for en operation også. Men de mails er kommet fra lægesekretærerne og jeg ved ikke om lægerne er enige. Jeg er så bange for at sætte mine håb efter en operation og så blive afvist. Hvad nu hvis det offentlige har strengere krav. Hvad hvis min læge ikke vil give mig henvisningen?

Hvad pokker skal jeg sige, hvis han ikke synes det er en god ide?

Introduktion

Hej

Jeg vil lige starte med at præsentere mig selv. Jeg er 29 år gammel og bor lidt vest for Århus med min mand og vores tre små børn. Jeg har været overvægtig siden jeg var 15-16 år, men det er blevet værre og værre. Dem der har haft problemer med svær overvægt kender turen og ved hvordan det er.
For at få en Gastric Bypass operation i Danmark skal man have et BMI (Body Mass Index) på over 40 eller hvis man har følgesygdomme som f.eks. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk eller søvnapnø, så kan man "nøjes" med et BMI på 35.
Mit BMI er lige nu ca. 39, så jeg opfylder ikke som sådan kriterierne for en Gastric bypass, men jeg har skrevet til både Eira og Mølholm for at høre om dårlige knæ, depression og arvelig disposition for type 2 diabetes kan regnes som følgesygdomme, og det ser ikke helt håbløst ud. Jeg har desuden været ved min læges sygeplejerske idag for at få tjekket blodtryk, blodsukker, kolesterol-tal og levertal. Blodsukkeret var fint, så ingen diabetes, men blodtrykket var lidt højt, så jeg har fået et blodtryksapparat med hjem, så jeg kan måle under mere hjemlige forhold.
Jeg skal op og snakke med lægen på onsdag og så vil jeg bede om at få en henvisning. Jeg er bare så bange for at han siger nej, eller at jeg bliver afvist.

Men kryds fingre for mig. :)